Knap fire procent af de 63.033 test, der er kommet svar på det seneste døgn, har været positive for covid-19.

Dagens tal: Der er 125 nye indlæggelser og 2.479 testet positive

24. december blev der sat rekord med omkring 157.000 testsvar. 2. juledag var det faldet til knap 53.000 prøvesvar. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
24. december blev der sat rekord med omkring 157.000 testsvar. 2. juledag var det faldet til knap 53.000 prøvesvar. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Der er det seneste døgn kommet svar på yderligere 63.033 coronaprøver, og af dem var 2.479 positive for covid-19. Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det svarer til, at knap fire procent af prøverne var coronapositive. Det er samme niveau som tallene for lørdag.

Der er sket 125 nye indlæggelser af coronasmittede personer. Det samlede antal indlagte med covid-19 stiger dog blot med 55 til 872. Det skyldes, at der også er sket udskrivelser.

Samtidig er der sket 30 dødsfald, hvilket bringer det samlede dødstal blandt coronaramte op på 1.204. Det vides ikke, om disse var indlagte på hospitalet.

Dagligt over 100.000 tests

Der er de seneste dage kommet svar på markant færre prøver, end det var tilfældet i perioden op til og lige efter jul. Det kan betyde, at der findes færre smittetilfælde.

Siden midten af december er der dagligt kommet svar på over 100.000 test, og 24. december blev der sat rekord med omkring 157.000 testsvar. 2. juledag var det faldet til knap 53.000 prøvesvar.

Mens der er kommet svar på færre prøver, er en større andel af dem positive. 23. december var 1,95 procent prøverne coronapositive - svarende til 1,95 procent. Søndag var positivprocenten altså cirka det dobbelte.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her