Antal indlagte covid-19-patienter er omkring en fjerdedel af niveauet, i forhold til da epidemien toppede. Varianten B117 har ikke ført til et hop i antal indlagte, og speciallæge undrer sig derfor over dyster risikovurdering. Men lokale udbrud viser, at det kan gå hurtigt, siger pandemiforsker.

Presset på sygehusene er væk. Men risikovurdering maler et dystert billede

Hospitalerne havde 964 covidpatienter indlagt, da epidemien toppede. Det aktuelle tal er 211. Foto: Mads Nissen/POLFOTO
Hospitalerne havde 964 covidpatienter indlagt, da epidemien toppede. Det aktuelle tal er 211. Foto: Mads Nissen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Over hele landet har hospitalerne fået så godt styr på corona-epidemien, at de trin for trin har skruet ned for antallet af senge, der skal stå klar til et eventuelt nyt rykind af covid-19-patienter. Sideløbende er de i gang med at høvle den pukkel af aflyste operationer væk, som opstod under efterårets og vinterens anden bølge af epidemien. Dette glædelige budskab står i myndighedernes seneste risikovurdering, der udkom i weekenden.

Men i samme papir bliver der malet et mere dystert billede. Til trods for at der kun er indlagt godt 200 patienter med covid-19 på hospitalerne – mindre end en fjerdedel af antallet, da epidemien toppede i starten af januar – fastholder myndighedernes indsatsgruppe, at Region Hovedstaden skal udstyres med det absolut højeste risikoniveau, 5, mens to regioner fastholdes på 4, to regioner sænkes fra 5 til 4, og landet som helhed sænkes fra 5 til 4. I hovedstaden er antallet af indlagte raslet ned fra 482 i starten af januar til 87 mandag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her