Den nye plan for vaccineudrulningen møder generel kritik fra patientforeninger og organisationer, men særligt én gruppe er tilfreds: de unge.
For fremover skal der vaccineres efter alder, og ifølge kalenderen vil aldersgrupperne 16-49 blive indkaldt i en såkaldt ’segmenteret prioritering efter alder’, hvilket vil sige i blandede hold. Den første gruppe, der får tilbudt et stik, er de 16-19-årige og de 45-49-årige. Og netop prioriteringen af grupperne undervejs, fremfor at vaccinere fra ældste til yngste, glæder formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Chris Preuss.


























