De Konservative vil lade folk vælge AstraZeneca-vaccinen fra, hvis de er utrygge ved den.
Det siger sundhedsordfører Per Larsen (K) til DR Nyheder.
»Hvis man er utryg, skal man have mulighed for at vælge den fra og blive vaccineret med en anden vaccine i stedet«, siger han.
»Det kan jo så være, det bliver på et senere tidspunkt, men det er jo et valg, man træffer«.
En række er døde med blodpropper efter vaccinen
Vaccinen har skabt grobund for utryghed, efter at en række patienter døde af blodpropper, efter at de havde modtaget vaccinen.
Ved flere af blodpropperne havde patienterne symptomer, som man normalt ikke forbinder med blodpropper - for eksempel et lavt antal blodplader i blodet.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) skrev torsdag, at den ’klare’ konklusion er, at vaccinens ’fordele med at beskytte folk mod covid-19 med den risiko, der er for at dø eller blive indlagt, opvejer de mulige risici’.
Man kunne dog ikke definitivt udelukke en sammenhæng mellem blodpropperne og vaccinen.
Sundhedsstyrelsen satte den 11. marts brugen af vaccinen i brug.
EMA’s vurdering har fået Sundhedsstyrelsen til at supplere vaccinens produktresumé med en advarsel om, at denne type sjældne bivirkninger er set efter vaccination.
Sundhedsstyrelsen holder desuden pressemøde fredag klokken 13.00.
ritzau
fortsæt med at læse




























