Mens Sundhedsstyrelsen opfordrede til tålmodighed, har det for mange alvorligt og multisyge borgere krævet ihærdighed og gennemslagskraft over for sundhedsvæsenet i kampen for at blive henvist til en fremskyndet vaccination.
Det oplyser otte patientforeninger samt paraplyorganisationen Danske Patienter, der alle mener, at vaccinationen af målgruppe 5, som omfatter ’udvalgte patienter i særlig øget risiko’, har været og fortsat er ulighedsskabende.


























