I begyndelsen af marts begyndte coronavirussen at bevæge sig fra opgang til opgang i bydelen Vollsmose ved Odense i et hastigt tempo.
Smittespredningen fik Styrelsen for Patientsikkerhed til at iværksætte en ’særlig indsats’ i det lokale sogn for at bryde smittekæderne og inddæmme smitten hurtigst muligt. Sammen med Odense Kommune igangsatte styrelsen blandet andet massetests og intensiverede kommunikationsindsatsen for at bryde de sproglige barrierer, der hersker i området.


























