Det er, som om vi alle sammen går og venter på noget, der aldrig sker. Eller som i hvert fald lader vente på sig. Men for hver dag, der går, ser den tredje bølge med coronavirus, der lige nu lammer en række europæiske lande tæt på os, mere og mere usandsynlig ud.
Det ser lysere ud, end regering, myndigheder og eksperter havde drømt om. De er faktisk forbløffede over, hvor få smittede der er. Der er forklaringer, siger de, men alle peger på podepinden som det afgørende værktøj. Ham den kedelige professor løfter dog en advarende pegefinger: Det kan stadig gå galt.




























