Et smitteudbrud på en restaurant nord for København har indtil videre ført til smitte af 87 personer og over 100 nærkontakter.

87 er smittet efter corona-udbrud på nordsjællandsk restaurant

»Jo mere vi åbner op, jo større smitteudbrud vil vi se. Sådan er det nu en gang«, sagde Anette Lykke Petri på dagens pressemøde.  Foto: Jens Dresling/POLFOTO
»Jo mere vi åbner op, jo større smitteudbrud vil vi se. Sådan er det nu en gang«, sagde Anette Lykke Petri på dagens pressemøde. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Et smitteudbrud med den mexicanske coronavariant B11519 har spredt sig hastigt over de seneste dag.

På et pressemøde mandag oplyste direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed Anne Lykke Petri, at udbruddet med den mexicanske variant stammer fra en restaurant nord for København, hvor der mandag middag var registeret 87 smittetilfælde og over 100 nærkontakter som følge af udbruddet. Tallene kan stige.

»Jo mere vi åbner op, jo større smitteudbrud vil vi se. Sådan er det nu en gang«, sagde hun på pressemødet og tilføjede:

»Vi så det her i weekenden på en restaurant nord for København, hvor gæster og ansatte blev smittede og bragte smitten videre med sig«.

Coronavarianten B11519 er den mest almindelige af slagsen i Mexico.

I lørdags gjorde Styrelsen opmærksom på udbruddet på Twitter.

Anne Lykke Petri fortalte til dagens pressemøde, at Styrelsen for Patientsikkerhed forventer, at man vil se flere nedlukninger i forbindelsen med genåbningen.

Lørdag måtte Hørsholm Kommune lukke ned i syv dage for erhvervsliv, skoler og kultur, da smitten i kommunen havde overskredet myndighedernes grænseniveau, da incidenstallet var over 250.

Mette Grube Condrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her