Både læger og patienter har været glade for ordningen, som blev indført, da coronaepidemien ramte. Men fra 1. juni er det ikke længere muligt at vælge en lang telefonkonsultation i stedet for at møde fysisk op hos den praktiserende læge.
»Det er uheldigt for patienterne, som har haft glæde af den meget efterspurgte ekstra service, vi har kunnet yde i det forgangne år«, siger formand for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, Jørgen Skadborg.