?Niels: Når man hører, at en coronavaccine ikke beskytter 100 pct. mod covid-19, men kun f.eks. 90 pct., betyder det så, at ud af 100 personer vil de 90 være immune, mens vaccinen ikke virker på de sidste 10 personer?
!Bente Klarlund Pedersen: En vaccines effekt bestemmes ud fra de kliniske tests. Den mest almindelige måde at opgøre effekten på er at sammenligne, hvor mange der er blevet smittet med covid-19 i en gruppe af testpersoner, der har fået vaccinen, med en gruppe, der har fået placebo. Hvis 10 procent af de vaccinerede er blevet smittet, har vaccinen en effekt på 90 procent.


























