Det har været en dominerende fortælling om håndteringen af coronaepidemien, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tidligt blev kørt ud på et sidespor af en regering, der ifølge egen forståelse tidligt opfattede alvoren, da en ny og ukendt virus spredte sig med lynets hast fra Wuhan-provinsen i Kina.
Men de kommende uger får netop Søren Brostrøm en afgørende nøglerolle i det, som alle håber er epidemiens sidste dans på de danske breddegrader. Sagens genstand er noget så tørt som, hvordan man definerer en bestemt sygdom.


























