Carina: Jeg er en kvinde på 53 år, som har dyrket dans og sport hele mit liv. Jeg har aldrig røget og drikker maks. 2 glas vin om ugen. Mit træningsprogram for en uge er typisk 3 timers styrketræning, 2 timers spinning, 2 x 5 km løb samt daglige gåture med vores hund. Min fedtprocent har altid ligget lavt, på 12,7-13 pct., jeg er spinkel af bygning, 162 cm høj og vejer 49,5 kg. Jeg gik i overgangsalder som 46-årig, har spist hormontilskud igennem en årrække med stor tilfredshed, men stoppede med disse for et par år siden efter anbefaling fra min læge.
Vi har osteoporose i min fars familie, og jeg har hørt, at risikoen for at få sygdommen øges ved lav fedtprocent. Er det rigtigt? Jeg har de seneste måneder oplevet en stivhed og ømhed over lænden, som jeg ikke har mærket tidligere. Kan det være tegn på osteoporose? Mine mange timer foran computeren på arbejde foregår typisk stående, da jeg arbejder bedst på den måde.




























