Blandt de godt 357.000 borgere i Danmark, der indtil videre har fået påvist coronavirus efter en prøve i svælget, er det omkring hver fjerde, som har valgt tilbuddet om vaccination mod covid-19 fra. Helt anderledes forholder det sig blandt de flere millioner, der er kommet gennem det seneste halvandets års pandemi uden at rage den nye virus til sig. Blandt dem er det kun cirka hver ottende, der har takket nej til det gratis tilbud om vaccination.
Denne forskel fremgår af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Blot 12 procent af dem, som under epidemien ikke er testet positiv for coronavirus, har ikke reageret på myndighedernes invitation, mens det blandt dem, som har en mere end 30 dage gammel positiv test bag sig, er 26 procent, som har undladt at reagere. En forskel på 14 procentpoint.




























