Lægemiddelstyrelsen slår nu fast, at der ikke er sammenhæng mellem cyklusændringer og covid-19 vacciner. Det sker på baggrund af 3900 indberetninger om bivirkninger fra danske kvinder. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi mener at have en forklaring på, hvorfor menstruationsforstyrrelser alligevel kan være opstået i tiden efter vaccination.
Myndigheder afliver udbredt vaccinemyte
Lægemiddelstyrelsen har løbende undersøgt indberetninger fra danske kvinder om cyklusændringer efter vaccination mod covid-19. En ny statusopgørelse viser, at der ikke er fundet dokumentation for en sammenhæng med vaccinerne. Foto: Finn Frandsen
Lægemiddelstyrelsen har netop gjort status over danske kvinders indberetninger om menstruationsforstyrrelser i forbindelse med covid-19 vaccinerne. Konklusionen er den samme som tilbage i august: Der er ingen tegn på, at cyklusændringerne skyldes vaccinerne. Men der findes muligvis alligevel en forklaring.
Tilbage i juli havde Lægemiddelstyrelsen modtaget 47 indberetninger om uregelmæssige blødninger. I takt med at store dele af den danske befolkning nu er vaccineret, er antallet af indberetninger steget til 3.900.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.