Antal indlagte stiger med 12 til 472, viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

6.599 nye smittede er registreret det seneste døgn

Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

For femte dag i træk er det daglige smittetal med covid-19 i Danmark på over 6.000. Siden torsdag er der registreret yderligere 6.599 smittetilfælde, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Fredagens smittetal er fundet blandt 220.383 PCR-test. Det betyder, at positivprocenten er 2,99 procent.

Smittetallet er en smule lavere end de seneste to dage. Torsdag blev 6.985 fundet smittet, mens det onsdag var 6.629. Smitten har i en længere periode været ganske høj i Danmark sammenlignet med de seneste måneder. Man skal helt tilbage til 13. november for at finde et smittetal, der lå under 3.000.

Antallet af indlagte er steget med 12 til 472. I alt er 110 blevet indlagt siden torsdag. 65 af de indlagte ligger på intensiv, mens 35 af dem får hjælp til at trække vejret af en respirator. 13 smittede personer har mistet livet siden torsdag.

10.782 har siden torsdag fået første stik med en vaccine mod covid-19. 46.979 har fået det tredje stik – det såkaldte boosterstik. 19,3 procent af befolkningen har således fået tre vaccinestik indtil videre.

Opdateres ...

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her