Antallet af smittede med omikronvarianten er stødt stigende.

»Det går desværre meget hurtigt med smittespredningen lige nu«: Næsten 500 nye omikronsmittede

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Det samlede antal bekræftede smittetilfælde med omikron-varianten i Danmark er fredag oppe på 1280.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI).

Det er 484 flere bekræftede tilfælde end torsdag.

»Antallet af omikron-tilfælde er steget kraftigt siden i går, så det går desværre meget hurtigt med smittespredningen lige nu. Jeg vil derfor endnu en gang kraftigt opfordre alle, der er inviteret til vaccination, om at skynde sig at booke en tid«, siger SSI’s direktør, Henrik Ullum, i en pressemeddelelse.

Variant-PCR-testen er nu så sikker, at SSI medregner dem i opgørelsen over smittetilfælde.

Opdateres

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her