At sende sit tarmindhold med posten til undersøgelse på sygehuset er aldrig rigtigt blevet en folkesag.
Den landsdækkende screening for tarmkræft via indsendelse af afføringsprøver blev indført i 2014 for at bremse antallet af tarmkræfttilfælde og redde liv. Men opbakningen er aldrig vokset til meget mere end 60 procent af de inviterede.
Nu viser nye tal, at tallet falder yderligere.
På trods af at screeningen finder tarmkræftpatienter i et tidligt stadie, hvor overlevelsen er markant bedre og behandlingen oftest mere skånsom. På ét år er deltagelsen blandt de førstegangsinviterede faldet fire procentpoint.
Undersøgelsen tilbydes til alle i alderen 50-74 år hvert andet år.
Findes der usynligt blod i den indsendte hjemmetest, indkaldes man til en kikkertundersøgelse (koloskopi) af tyk- og endetarmen.
I 2022 fik 19.228 borgere på den baggrund en koloskopi. Hos en ud af hver 27 personer, der fik foretaget en kikkertundersøgelse, blev der fundet kræft.
Det nationale tarmkræftscreeningsprogram fandt 714 personer med tarmkræft og 5 tilfælde af kræft i endetarmsåbningen.
Det viser årsrapporten fra Dansk Tarmscreeningsdatabase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
»Det er 719 tilfælde af kræft, som vi ikke havde fundet så tidligt uden screening«, siger Morten Rasmussen, formand for Dansk Tarmscreeningsdatabase og chef for tarmkræftscreeningen i Region Hovedstaden.
»Det giver os typisk mulighed for at fjerne kræften ved operation uden efterfølgende kemoterapi«, siger han.
Data viser, at to ud af tre kræfttilfælde, som blev fundet på baggrund af screening, blev fundet i et tidligt stadie.
Det bakkes op af andre forskningsresultater og databasen, Dansk Kolorektal Cancer Database.
Den konkluderer, at det nationale screeningsprogram siden 2014 har bidraget til en forbedret overlevelse, hvor den aldersjusterede dødelighedsrate for tyktarms- og endetarmskræft er næsten halveret.
Cirka 4000 danskere får årligt konstateret kræft i tyk- og endetarm. Cirka 1.800 dør årligt af de to sygdomme.
Derfor ærgrer det også Morten Rasmussen, at opbakningen falder.
I 2022 blev 871.929 borgere inviteret til at deltage i screeningsprogrammet for tarmkræft: 59,8 procent deltog. I 2021 var deltagelsen på landsplan 61,1 procent.
»Vi ligger cirka ti procent i deltagelse under de bedste lande som Holland. Fangede vi lige så mange som dem, ville vi finde flere i et tidligere stadie og kunne behandle dem mindre voldsomt og billigere«.
66-årige Astrid Larsen fra Hammerum ved Herning er en af dem, der har taget imod rutinemæssig screening.
Da hun var 61 år, blev der fundet spor af blod i testen og hun blev indkaldt til koloskopi.
»Jeg lå og kikkede med på kikkertundersøgelsen på skærmen og kunne godt se, at der var noget i tarmen, der så sygt ud«, siger hun.
Siden blev hun opereret hurtigt og har været i et opfølgende forløb og har netop fået sin sidste CT-scanning.
»Jeg havde ingen symptomer overhovedet, før jeg blev screenet. Så det har været et godt forløb, da jeg har haft en forhistorie med nogle fjernede polypper i tarmen, da jeg var meget yngre«.
»Jeg ved godt, at der er noget tabu omkring tarmkræft og screening for det, og når folk får indkaldelsen, så minder det dem måske lidt om, at døden findes«.
»Men min varmeste anbefaling er at gøre brug af alle de screeninger, du får tilbudt«, siger Astrid Larsen.
Det er især de førstegangsinviterede omkring 50 år, som ikke deltager - og mændene samt kortuddannede og folk med en anden etnisk baggrund.
»Mange mænd er gode til at udsætte sig for risikofaktorer som røg og alkohol og usund livsstil og samtidig mindre villige til at deltage i forebyggende undersøgelser«, siger Janne Bigaard, overlæge og projektchef for screening i Kræftens Bekæmpelse.
Ligesom Morten Rasmussen mener hun, at deltagelsen skal øges.
»Der kan gøres mere for at undgå at folk først søger læge, når de er rigtigt syge. Såsom at påminde folk mere om screeningen via e-boks og sms, som jo ikke koster noget«, siger hun.
ritzau
