Hvad skal jeg gøre for at få et mindre taljemål?
Lissi: Jeg er 76 år og mærkeligt nok i live endnu, selv om jeg har et taljemål på 93 cm, højde 160, vægt 64 kg. Jeg dyrker fitness to gange om ugen, danser folkedans, går meget og bor på fjerde sal og spiser i øvrigt sundt. Jeg har aldrig haft talje, selv ikke da jeg var ung og vejede 50 kg. Kan det have noget at gøre med, at mine indvolde måske fylder meget? Hvad skal jeg gøre for ikke at ende i graven inden for det næste års tid? Jeg er så træt af at høre om dårlig livsstil og tidlig død.
Bente Klarlund Pedersen: Tommelfingerreglen er, at livvidden ikke skal være mere end halvdelen af højden. Et andet princip er, at livvidden ikke skal være mere end 80 cm for en kvinde og 94 cm for en mand. Din livvidde er altså større end anbefalingerne. Men man skal som bekendt ikke skære alle over én kam.




























