Ny test viser, at visse mobiltelefoner indeholder nikkel. Forbrugerrådet ønsker, at nikkel forbydes i produkter, der kommer i kontakt med huden.
Nikkel giver ikke blot allergi. Stoffet er også mistænkt for at være kræftfremkaldende, at have mutagene effekter og have indvirkning på menneskers forplantningsevne, og så er det desuden på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
Derfor er nikkel et stof, man skal være betænkelig ved, hvad enten man er allergiker eller ej, lyder det fra Forbrugerrådet.




























