Forældre og læger i Kina frygter, at hormonstoffer i en type mælkepulver, som de har givet til deres pigebabyer, har fået dem til at udvikle bryster. Det skriver kinesiske medier.
Lægeundersøgelser af tre piger i alderen fra fire til 15 måneder, som har fået det kinesiske mælkepulver, viser, at babyerne har en unormal høj hormonmængde - der overstiger gennemsnittet for en voksen kvinde.
»Mængden af hormoner hos babyerne viser, at der er et betydeligt problem«, siger en overlæge fra et kinesisk hospital.




























