Uskyldige kasseboner mistænkes for at indeholde det formodede hormonforstyrrende stof bisphenol A (BPA).
Undersøgelser fra udlandet peger på, at stoffet kan smitte af på håndflader. Det får de danske myndigheder til at sætte bonerne herhjemme under lup.
»Vi skal se på, om vi har de samme boner herhjemme, og om de afgiver BPA«, siger kontorchef for kemikalieenheden i Miljøstyrelsen Henrik Søren Larsen.




























