Butikker giver lige dele klar besked og tåget regelsnak om farlig kemi

Uoplyst. Legetøj, boligudstyr, tøj og værktøj er  nogle af de mange produkter, hvor eventuelle farlige  indholdsstoffer ikke skal være deklareret på emballagen eller lignende. Det skal de derimod på maling, kosmetik etc.
Uoplyst. Legetøj, boligudstyr, tøj og værktøj er nogle af de mange produkter, hvor eventuelle farlige indholdsstoffer ikke skal være deklareret på emballagen eller lignende. Det skal de derimod på maling, kosmetik etc.
Lyt til artiklen

Gå hjem, og tjek det selv på nettet. Sådan lyder et typisk svar, når en kunde går ind i en butik og spørger ekspedienten, om varer som legetøj, elektronik og gulvbelægning indeholder farlige kemiske stoffer. Spørger man skriftligt, f.eks. på mail, er chancen for at få et klart svar større, men man risikerer også at modtage lange redegørelser på fremmedsprog, som hverken svarer ja eller nej på spørgsmålet. Det viser et tjek, som Lørdagsliv i rollen som almindelig forbruger har foretaget i 11 store butikskæder.

LÆS ARTIKEL Få forbrugere spørger om farlig kemi

Samtlige kæder fik et skriftligt spørgsmål om indholdet af problematisk kemi i konkrete varer, og hos fem af kæderne besøgte vi også en fysisk butik og spurgte til de samme varer.

Butikkerne har ellers pligt til inden for 45 dage at oplyse forbrugerne om indholdet af problematiske stoffer fra EU's såkaldte kandidatliste, som blandt andet omfatter stoffer, der bruges som farvestof, overfladebehandling, blødgørere og flammehæmmere i plastik og tekstiler. Stofferne er lovlige at bruge, men vil med tiden - i mange tilfælde - kræve en særlig godkendelse fra EU. LÆS OGSÅFødevarestyrelsen advarer mod farlige penispiller Siden efteråret har Miljøstyrelsen kørt en kampagne, der skal oplyse leverandører og forhandlere om deres oplysningsforpligtelser og hjælpe dem med at forstå og håndtere reglerne. Alligevel kan Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, nikke genkendende til Lørdagslivs oplevelser i butikkerne, hvor ekspedienterne i afdelinger af Tæppeland, Elgiganten og Toys'R'Us opfordrer kunden til selv at gå på jagt efter oplysningerne på nettet. »Forbrugerrådet og den europæiske forbrugerorganisation BEUC har tidligere lavet lignende undersøgelser med cirka samme resultat«, siger han. Et klart svar på dansk Hos Jysk er man mere imødekommende, da Lørdagslivs udsendte forbruger spørger, om der er problematisk kemi i en luftmadras med skumtop. Ekspedienten læser på emballagen, åbner den og gransker den medfølgende brugsanvisning, tjekker varekataloget på nettet og ringer til kædens indkøbsafdeling, hvor hun får at vide, at der intet skadeligt er i madrassen. Hos Harald Nyborg kan vagthavende ekspedient ikke finde en eneste oplysning om en børnestol med tilhørende fodskammel. Han får kundens e-mail-adresse og telefonnummer og lover at vende tilbage med svar, men vi hører aldrig fra firmaet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her