Forestil dig, at du ser en fristende vare på tilbud - f.eks. et tv, et par sko eller en sofa. Inden du køber varen, vil du sikre dig, at den ikke indeholder plastikblødgørere og flammehæmmere, der er miljøskadelige eller farlige for menneskers sundhed. Det kan du spørge forhandleren om, og så har du krav på at få svar inden 45 dage.
LÆS ARTIKEL Butiktjek: Klar besked og tåget regelsnak om farlig kemi
Men ifølge Forbrugerrådet, Dansk Erhverv og Miljøstyrelsen er der meget langt mellem forespørgslerne, der skal give forbrugerne svar på, om varer indeholder lovlige, men farlige kemiske stoffer fra EU's såkaldte kandidatliste. Det er en liste over særlig problematiske stoffer. Når et stof havner på kandidatlisten, er det ofte et signal om, at brugen af stoffet med tiden vil blive begrænset eller forbudt.
»Måske er det for vanskeligt og langsommeligt at få svar, eller også har forbrugerne bare tillid til, at varerne er sikre at bruge«, siger funktionsleder Bent Horn Andersen fra Miljøstyrelsen.
Både Forbrugerrådet, Dansk Erhverv og Miljøstyrelsen mener, at svarfristen på de 45 dage passer dårligt ind i vores adfærd, hvor vi har brug for informationer her og nu. Især når det gælder tilbudsvarer, kan ventetiden være et problem.
»Vi så gerne, at man fik svar inden for 5 dage«, siger Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.
Forbrugerrådet er ikke imod ordningen, men det burde være producenterne, der på en varedeklaration fortæller, om deres varer indeholder farlige kemiske stoffer, og ikke forbrugerne, der skal spørge, mener rådet.
