Spørgsmål:
På forbrugerkemi.dk fraråder I, at man bruger skælshampoo med zinc pyrithione og ketoconazole.
Hvorfor gør I det? Og kan du anbefale en skælshampoo, der er lige så effektiv, uden disse stoffer?
Svar:
Det er rigtigt, at vi i vores råd om shampoo og balsam siger, at du kan vælge at undgå zinc pyrithione og ketoconazole, som findes i skælshampoo. Baggrunden for dette råd er, at zink pyrithione er miljøbelastende og ketocazole, der kan findes i medicinsk skælshampoo, både er miljøbelastende og mistænkt for at kunne give kræft og påvirke vores evne til at få børn.
LÆS ARTIKEL Kemibrevkasse: Hårfarve indeholder stort set altid allergifremkaldende kemikalier
Helt generelt indeholder skælshampoo stoffer, som går til angreb på svamp. Derfor vil det ofte være miljøbelastende. Men vi har ikke testet skælshampoo, og jeg kan derfor ikke anbefale dig én, som vil være et godt valg mht. miljø og sundhed.
Du kan dog altid søge på indholdsstofferne på vores hjemmeside* for at se, hvordan vi vurderer de enkelte stoffer, så du nemmere kan vælge den shampoo, der passer til dig, i forhold til hvad den skal kunne, og hvilke effekter den eventuelt har for miljøet og sundheden.
*skriv ki foran stoffets navn, så kommer du direkte til vores sider med information om de enkelte stoffer.
FACEBOOK






























