Stadigt flere danskere er ved at udvikle allergi over for planten bynke-ambrosie, som kan gøre tusindvis af danskere til pollenallergikere.
En helt ny fælleseuropæisk undersøgelse viser, at bynke-ambrosie - og dermed allergien over for den - er på hastig udbredelse i Europa. Og Danmark er et af de lande, hvor allergien allerede er mest udbredt, viser undersøgelsen.




























