Forbrugerrådet Tænk Kemi har de seneste to år hjulpet masser af forbrugere med test og rådgivning og desuden afsløret en række ulovlige kemikalier i dagligdagsprodukter som deodoranter og shampoo.
Men nu lægger regeringens finanslovsudspil op til at fjerne pengene til denne tjeneste. Da regeringens finanslovsudspil blev offentliggjort tirsdag, var det uden midler til uvildig og uafhængig forbrugerinformation om kemi i hverdagsprodukter fra næste år.




























