Mona fortalte mig, at hun havde taget 10 kg på i løbet af et halvt år.
Hun havde fået nyt job og tilbragte en stor del af dagen i bil. Hun bevægede sig mindre end før. Det kunne forklare rigtig meget. Men da jeg hørte, hvad hun spiste, og regnede på kalorierne, havde jeg alligevel svært ved at forstå, at hun havde taget så meget på.
»På det nye arbejde er der både sund frokostbuffet og frugtkurv«, fortalte hun. »Og så snupper jeg bare et par bananer og to appelsiner«. Ja, hun snuppede sådan set ’bare’ 400 kalorier. Og det var ud over, hvad hun ellers spiste. Fejllæsning på 20 procent Forskningen viser, at vi ikke er i stand til at registrere et udsving i energiindtagelse på mindre end 20 procent. Hvis du begynder at indtage 200 kalorier mere om dagen, føler du dig ikke forædt. Og hvis du indtager 200 kalorier mindre, føler du dig ikke sulten.




























