Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Klarlund: Derfor er det godt at løbe, selvom man har for højt blodtryk

SUNDT. Løb er godt for alle - også dem med forhøjet blodtryk. (Arkivfoto)
SUNDT. Løb er godt for alle - også dem med forhøjet blodtryk. (Arkivfoto)

Spørgsmål:

Er det ikke selvmodsigende at løbetræne, samtidig med at man tager blodtrykssænkende medicin (betablokker og ace-hæmmer)? Det svarer jo lidt til at køre racerløb med en plomberet motor.

Svar:


Jeg kan godt forstå dit spørgsmål. Når man løber, stiger blodtrykket. Hvordan kan det så være godt at løbetræne eller dyrke anden motion, når man er i behandling for forhøjet blodtryk?

Sagen er, at selv om det umiddelbart kan virke, som om man både træder på speederen og bremseren samtidig, er motion godt for blodtrykket. Og her taler vi om et område, hvor dokumentationen er virkelig god.

LÆS ARTIKEL Klarlund: Ny løbetrend banker pulsen helt op

Døgnblodtryksmålinger viser, at den kortvarige blodtryksstigning under selve motionen afløses af mange timer, hvor blodtrykket er lavt, efter at man har været fysisk aktiv. Hvileblodtrykket falder efter få ugers regelmæssig motion. Selv moderat fysisk aktivitet som gang forebygger forhøjet blodtryk.

Men regelmæssig fysisk aktivitet er også et led i behandlingen. Både konditionstræning og styrketræning virker, men der er flest studier vedrørende konditionstræning. Man bør stile efter mindst en halv times motion af moderat intensitet dagligt i form af f.eks. gåture i rask tempo, cykling, jogging eller svømning – og gerne supplere med intervaller med højere intensitet. Den effekt, man opnår af træningen, svarer til behandling med ét medicinsk præparat.

Motionen virker bl.a. ved at gøre blodkarrene mere elastiske, hvorved trykket falder. Regelmæssig motion virker, uanset om man får medicin for blodtrykket eller ej. Og effekten af motionen er ikke afhængig af, om man taber sig.

FACEBOOK

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her