Spørgsmål fra læser Lilian Skjernaa, Birkerød:
Som et apropos til den senere tids artikler om effekten af at gå har jeg lyst til at gøre opmærksom på, hvad Søren Kierkegaard skrev i 1847 til sin svigerinde, den sarte Henriette Kierkegaard: »Tab for Alt i Livet ikke Lysten til at gaae. Jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke kan gaae fra den. (…) Naar man saaledes bliver ved at gaa, saa gaar det nok!«.
LÆS OGSÅ Klarlund: Sådan bevarer du løbemotivationen i vintermørket
I Birkerød Stavgangsforening, hvor jeg sidder i bestyrelsen, har vi brugt dette citat ved forskellige lejligheder, og især den sidste sætning er nærmest blevet et motto.
Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om stavgang. Det er min erfaring, at stavgang giver mere og bedre motion end almindelig gang. Vel at mærke når man har lært at bruge stavene rigtigt og har investeret i gode stave.
Stavene involverer en større del af kroppen, giver en hurtigere og mere opret gang og giver desuden sikkerhed, hvis stien er lidt glat, eller terrænet er ujævnt. Jeg har selv haft stor fornøjelse af mine stave både i naturen herhjemme og på fjeldvandringer.
Svar:
Ligesom dig holder jeg meget af det nævnte Kierkegaard-citat. Det er som bekendt noget længere og slutter med følgende ord: »Nægter Nogen, at Bevægelsen er til: saa gjør jeg som Diogenes, saa gaaer jeg. Negter Nogen, at Sundheden er i Bevægelsen, saa gaaer jeg fra alle sygelige Indvendinger. Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok«.
