Klarlund: Virker kaffe mod kræft?

Kræftbekæmper. Bente Klarlund fortæller i sin klummer om nye undersøgelser, der viser at kaffe beskytter mod kræft.
Kræftbekæmper. Bente Klarlund fortæller i sin klummer om nye undersøgelser, der viser at kaffe beskytter mod kræft.
Lyt til artiklen

Myten om, at det er usundt at drikke kaffe, er svær at komme til livs. Men der er efterhånden ikke meget hold i den. Tværtimod. I denne måned kom resultaterne fra endnu en stor videnskabelig undersøgelse om kaffe. Amerikanske forskere har fulgt 48.000 mænd i mere end 20 år. Hvert fjerde år spurgte de mændene, hvor meget kaffe de drak. Mere end hver tiende mand udviklede prostatacancer – og 642 af mændene fik diagnosticeret en ondartet prostatacancer. Det viste sig, at de mænd, der drak mest kaffe, havde en betydelig nedsat risiko for den alvorlige form for prostatacancer. Risikoen var reduceret med 60 procent hos de mænd, der drak seks kopper kaffe om dagen, i forhold til de mænd, der næsten ikke drak kaffe. De mænd, der drak tre kopper kaffe per dag, havde en nedsat risiko på 30 procent.

LÆS ARTIKEL:Forsker: Fem kopper kaffe reducerer risikoen for brystkræft Kaffedrikning og fysisk aktivitet ser ud til at være de livsstilsfaktorer, der giver den største beskyttelse mod den alvorlige form for prostatacancer. Vedrørende den hyppige, men mindre alvorlige prostatacancertype, der ikke giver metastaser, var der en nedsat risiko på knap 20 procent blandt de personer, der drak mere end 6 kopper kaffe. Et svensk studie, der ligeledes er publiceret her i maj 2011, viser, at kaffe tilsyneladende også nedsætter risikoen for den form for brystkræft, der ikke er følsom over for hormonbehandling. Risikoen for denne alvorlige form for brystkræft var nedsat med 60 procent hos kvinder, der drak mere end 5 kopper kaffe om dagen, sammenlignet med kvinder, der ikke drak kaffe.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her