All inclusive-ferieformen bliver mere og mere populær blandt danskerne. Så længe man opholder sig på hotellets område, er alle måltider og drikkevarer betalt. LÆS OGSÅKlarlunds klumme: Er fedme en sygdom? Så behøver familien ikke at bruge energi på at finde ud af, hvor de skal spise, eller hvordan de skal dele regningen. Men netop hvad angår energiforbrug, er der faktisk et potentielt problem ved det forjættende all inclusive-ferieparadis.
Væk fra buffeten
Tilgængelighed, synlighed og variation er nøgleord, når det gælder mængden af mad, vi spiser.
Vi spiser mere, når der er meget, og når maden er lige for øjnene af os. Og vi spiser ofte ’en af hver’, når der er valgmuligheder.
Vi spiser altså meget mere, når vi står over for en buffet med 50 forskellige retter, end når vi får serveret en enkelt ret.




























