Kurt spørger:
Et stigende antal danskere er begyndt at tage svensk snus, måske flest i det sjællandske, fordi de har nemmere ved at tage over Sundet. EU har nemlig forbudt eksport af posesnus, og det er kun i Sverige, man kan købe posesnusen, samt – i dølgsmål – nogle steder i København. Men hvor sundhedsskadeligt er snus egentligt? Tidligere stod der på snuspakkerne, at den kunne forårsage kræft, akkurat som røgtobakken. Denne advarsel måtte man dog for nogle år siden ændre, fordi det viste sig, at denne påstand var tvivlsom. Nu står der blot: »Denne tobaksvara kan skada din hälsa och är beroendeframkallende« (afhængighedsskabende). Tilmed står der på pakkerne, at de er ’kylvaror’, som bør opbevares i køleskabet (sammen med madvarer!). Sundhedsskadelig og afhængighedsskabende er der jo så mange ting, der er i større mængder, lakridskonfekt og nikotintyggegummi for eksempel. Snus kan efter sigende give kræft i mundhulen og bugspytkirtlen. Det, jeg har læst om snusens skadevirkninger, er meget forvirrende, også fordi det ikke er til at gennemskue, hvad der er skrevet af eller for snusfabrikanterne, og hvad der er fagligt velfunderet. Omkring en fjerdedel af alle svenskere bruger i dag snus. Spørgsmålet er så, hvor megen sygdom de har på grund af snusen. Har de for eksempel flere tilfælde af mundkræft og skadede bugspytkirtler end i andre lande, hvor snus ikke er så udbredt? Snus er da ikke sundt, men at det er mindre skadeligt end røgtobak, er veldokumenteret; man får i hvert fald ikke rygelunger af snus. Kan du fortælle noget mere om fup og fakta om snusens skadevirkninger? Og er den svenske snus mindre skadelig end for eksempel den amerikanske?
Svar: Snus er et tobaksprodukt, som giver nikotin til brugeren uden tobaksrøg. Hvis man helt holder op med at ryge tobak og skifter til snus, bliver man udsat for færre skadelige stoffer. Hvis alle cigaretrygere skiftede til snus, ville det have en positiv effekt på folkesundheden. Det skyldes, at snus er mindre sundhedsskadeligt end cigaretrygning, og at snus ikke forurener luften og dermed ikke skader andre. Men snus fremkalder kræft, og jeg kan ikke anbefale et kræftfremkaldende stof. Snus indeholder nemlig både nikotin og de skadelige stoffer, der giver kræft. Det er bedst at holde helt op med at ryge uden nikotinprodukter. Det næstbedste er nikotintyggegummi eller -plastre. I Sverige er snus, som du nævner, almindeligt som alternativ til rygning, og kun en ud af syv svenskere ryger. Nogle sygdomme, for eksempel lungekræft, er derfor ikke så udbredte som i Danmark, hvor en ud af fem ryger, men snus kan fremkalde kræft i munden og bugspytkirtlen. Det er nyligt vist, at snus er mindst lige så skadeligt for fosteret som cigaretrygning. En stor amerikansk undersøgelse fra 2005 fulgte knap 200.000 mænd, der aldrig havde taget snus, og cirka 10.000 mænd, der brugte snus. Man fandt en klar overdødelighed blandt de personer, som brugte snus. Det skyldtes, at snusbrugerne havde en større risiko for hjerte-kar-sygdomme, sygdomme i mave-tarm-kanalen, herunder kræft, foruden føromtalte cancertyper. Der er ikke noget, der tyder på, at der er forskel på amerikansk og svensk snustobak. Jeg er personligt på linje med forfatterne til den her omtalte videnskabelige artikel, når de konkluderer, at det vil være uetisk at markedsføre snus som et sundere alternativ til cigaretter. Et stigende antal danskere er begyndt at tage svensk snus, måske flest i det sjællandske, fordi de har nemmere ved at tage over Sundet. EU har nemlig forbudt eksport af posesnus, og det er kun i Sverige, man kan købe posesnusen, samt – i dølgsmål – nogle steder i København. Men hvor sundhedsskadeligt er snus egentligt? Tidligere stod der på snuspakkerne, at den kunne forårsage kræft, akkurat som røgtobakken. Denne advarsel måtte man dog for nogle år siden ændre, fordi det viste sig, at denne påstand var tvivlsom. Nu står der blot: »Denne tobaksvara kan skada din hälsa och är beroendeframkallende« (afhængighedsskabende). Tilmed står der på pakkerne, at de er ’kylvaror’, som bør opbevares i køleskabet (sammen med madvarer!). Sundhedsskadelig og afhængighedsskabende er der jo så mange ting, der er i større mængder, lakridskonfekt og nikotintyggegummi for eksempel. Snus kan efter sigende give kræft i mundhulen og bugspytkirtlen. Det, jeg har læst om snusens skadevirkninger, er meget forvirrende, også fordi det ikke er til at gennemskue, hvad der er skrevet af eller for snusfabrikanterne, og hvad der er fagligt velfunderet. Omkring en fjerdedel af alle svenskere bruger i dag snus. Spørgsmålet er så, hvor megen sygdom de har på grund af snusen. Har de for eksempel flere tilfælde af mundkræft og skadede bugspytkirtler end i andre lande, hvor snus ikke er så udbredt? Snus er da ikke sundt, men at det er mindre skadeligt end røgtobak, er veldokumenteret; man får i hvert fald ikke rygelunger af snus. Kan du fortælle noget mere om fup og fakta om snusens skadevirkninger? Og er den svenske snus mindre skadelig end for eksempel den amerikanske? FACEBOOK





























