Jeg husker en samtale om rygeloven, jeg havde med lægen Preben Brandt, der alle dage har været talerør for hjemløse og socialt udsatte. Jeg nævnte, at jeg da nok mente, at det med rygeforbud inden døre ikke burde gælde i varmestuer for hjemløse og udsatte. Så slog Preben Brandt i bordet og sagde:
»Hvorfor i alverden vil du behandle de hjemløse dårligere end alle andre?«. Den sved og det med rette.




























