Lisa Laursen Bay:
Jeg vil gerne vide, om du har gode forslag til kost, som absolut ikke sætter gang i maven under et løb. Jeg har løbet i cirka 9 år, har altid dyrket meget sport og er nu 53 år. Jeg løber henholdsvis 10 km, halvmaraton og et par hele maratoner om året. Mit problem er, at jeg har svært ved at gennemføre især maraton, men til tider også halvmaraton uden at skulle på toilettet med afføring under løbet.
Jeg har en god omsætning til daglig og er oftest af sted tre gange på en dag. Jeg vejer 52 kg og er 162 cm høj.




























