Kan jeg ikke bestille en klumme, der hedder, ’Hvor blev børneisen af?’, spurgte Marie, der hver uge hjælper mig med at korrekturlæse sundhedssiderne. Hun har sagt det flere gange: Hvorfor kan man ikke købe små is til små børn?
En stor dreng på 6 år kan faktisk godt spise en kæmpe isvaffel, men det siger sig selv, at det ikke levner plads til den mere lødige kost, han har brug for. Den sidste nye udvikling på børneisområdet var ikke nogen succes. Det gav i hvert fald anledning til både fnis og forargelse, da Friskos svenske firma lancerede »en kåd is med spændende smagskombinationer«, der ifølge forbrugerne lignede en dildo.


























