Som barn syntes jeg, at det var sejt, når min far fik tappet blod. Senere blev jeg selv bloddonor. Jeg syntes, det var en fin klub at være med i. Det var også lidt eksklusivt. Efter tapningen fik man serveret dejligt kølige drikkevarer. Senere gik mit blod til forsøg i mit eget laboratorium, men jeg bliver stadig varm om hjertet, når jeg tænker på det danske bloddonorkorps.
Det er et fabelagtigt system, vi har i Danmark. Bloddonorkorpset består af raske frivillige personer. Ud over gratis sodavand er det svært at få øje på anden motivation end altruisme. I andre lande betaler man donorerne. Det er let at forestille sig, at svage sjæle kan blive fristet til at lyve om helbredet.
