Rasmus Bjerring Offersen:
Jeg er 68 år, 194 cm, 90 kg, ikkeryger og har et fint blodtryk (vist noget med 130/80). Jeg går i motionscentret en, måske to gange om ugen, hvor jeg starter med 5 minutter på cyklen med middel belastning, hvor pulsen kommer op på mellem 150-165, og derefter 5 minutter i romaskinen, og så slutter jeg af med 20 gange i alle maskiner.
Jeg vil gerne vide, om det mon har nogen gunstig virkning, måske endda præventiv effekt på risikoen for blodpropper at få pulsen så højt op? For ellers kunne jeg sagtens overtale mig selv til at sidde stille og læse avisen i stedet for. Jeg har nemlig aldrig følt denne lykkeberusende effekt, som nogle åbenbart oplever efter træning.




























