Midt i en ramadan-tid har jeg lyst til at reflektere over, hvad der ligger bag fasten. Er der en sundhedsvinkel her? Er det godt eller skidt for kroppen at faste?
Ramadan strækker sig over 29-30 dage. Her gælder reglerne om ingen mad, drikke, røg eller seksuelt samkvem fra daggry til solnedgang. Til gengæld er alt dette tilladt om natten. Også i rigelige mængder. Så snart solens sidste stråler er blegnet, er det tilladt at feste igennem. Ramadan er hård i år, hvor den inkluderer årets længste dag. Heldigvis er det tilladt at indrette fasteperioden efter Mekka i Saudi-Arabien, og fasten behøver derfor ikke vare mere end 14 timer i træk.


























