Trods en langvarig indsats mod rygning er antallet af dødsfald forårsaget af tobak kun faldet med få procent de seneste ti år. I 2010 døde 13.300 danske rygere af sygdomme relateret til tobak mod 13.900 dødsfald ved årtusindskiftet.
Det afslører nye tal fra Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister, som forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed har trukket ud til Politiken. Vil forhindre at unge begynder
Det nye tal svarer til, at der dør 36 rygere i Danmark hvert døgn – eller et dødsfald, hver gang der går 40 minutter. Det er især lungekræft, rygerlunger og hjertesygdomme, som tager livet af rygerne før tid, forklarer Knud Juel, der er ekspert i dødsårsager. Han mener, at faldet i antal dødsfald er beskedent, og det får ham nu til at stille et vidtgående forslag. LÆS OGSÅNu betaler kvinderne prisen for rygning
»Jeg mener, at der bør være et totalt forbud mod salg af tobak til alle, der er født i dette årtusinde«, siger han og uddyber:
»Hvis vi skal bringe dødstallet markant ned, er det helt afgørende at forhindre, at børn og unge begynder at ryge. Dette forslag har den fordel, at det vil have en vedvarende effekt på langt sigt. Lige nu har det ingen praktisk betydning, da alle født efter årtusindskiftet stadig er børn. Men fra om seks år vil et forbud år for år få stigende positive konsekvenser for sundheden. Det vil på langt sigt helt fjerne risikoen, og rygerne vil blive en uddøende race«, siger Knud Juel.
Han er inspireret af et forslag, som stammer fra Singapore, hvor en stor del af befolkningen bakker op om tanken om at bruge årtusindskiftet som afsæt for på langt sigt at afskaffe rygning helt.
LÆS OGSÅ Nu skal eksrygere hjælpe rygere til at stoppe
Antallet af rygere i Danmark er faldet drastisk de senere år. Nu ryger færre end hver femte voksne dagligt. Men antallet af rygerelaterede dødsfald er slet ikke faldet med samme hast.
Det skyldes, at der typisk går 10, 20 eller helt op til 30 år, fra man begynder at ryge, til den skadelige virkning af tobakken bliver livstruende. Dødsfaldene i 2010 er altså i høj grad udtryk for, hvor mange storrygere der har været i årtierne inden.
»Derfor er der ingen mirakelkur, der her og nu kan bringe dødstallet ned. Vi vil formentlig i mange år se mellem 10.000 og 14.000 årlige rygerelaterede dødsfald. Det er et så kolossalt tal, at det næsten ikke er til at forstå. Det ændrer sig, men det går langsomt. De skader, der allerede er sket i rygernes kar og væv, forsvinder jo ikke af sig selv«, siger Knud Juel.
3.500 årlige dødsfald


























