Omtrent 40.000 danskere vil få en kræftdiagnose, inden året er omme. Det er den dårlige nyhed. Den gode er, at opsporing og behandling af kræftsygdomme bliver stadig bedre, og hvor kræft for et århundrede siden var en stensikker dødsdom, bliver mange i dag helbredt eller i hvert fald i stand til at leve sygdomsfrit i årtier. Livsudsigterne for kræftpatienter forbedres år for år, og det samme gør andelen af overlevere i befolkningen. LÆS OGSÅFlere overlever en kræftdiagnose Alene i Danmark skønnes det, at omtrent en kvart million mennesker har været igennem et kortere eller længere forløb med kræft. Det er mange. Og de tænker, så det knager, over livet og døden, fortiden og fremtiden. Det voksende antal kræftoverlevere stiller krav til vores sundhedsvæsen, som ikke alene skal kunne forebygge, opspore og behandle, men også imødekomme de særlige behov, som mennesker kan have, når de har - eller har haft - kræft tæt inde på livet. Psykens betydning For kræft er en sygdom, der stiller spørgsmål. Hvorfor ramte sygdommen netop mig? Har jeg levet mit liv forkert? Burde jeg spise anderledes og bevæge mig mere? Ville det hjælpe mig at meditere eller gå i kirke? Skulle jeg give alternativ behandling en chance? Er det normalt at have plagsomme senfølger? Skal jeg involvere min familie mere i mine tanker? Hvordan håndterer jeg min dødsangst? Klarer jeg skærene? Og hvordan skal det hele dog gå? I bogen 'At leve med kræft' har sundhedspsykologen Peter Elsass og lægen Christoffer Johansen sat hinanden stævne for i fællesskab - og på et forskningsmæssigt grundlag - at forholde sig til nogle af de mest udbredte spørgsmål i grænsezonerne mellem individ og gennemsnit, psyke og soma. De to professorer fremlægger på skift en problemstilling, hvorefter deres kollega indskyder et par kritisk-konstruktive bemærkninger. Det handler f.eks. om psykens betydning for kræftudvikling, om stress og kriser, om spiritualitet og tro, om betydningen af det sociale liv og om egenomsorg og mestring. LÆS OGSÅØget risiko for selvmord efter besked om kræft Og så handler det naturligvis om døden, hvilket næppe vil være nogen kræftpatient fremmed. Seksuelle udfordringer 'At leve med kræft’ balancerer fint mellem evidens og eksistens, og den illustrerer overbevisende, at kræft er en bio-psyko-social totalbegivenhed, som ikke kan forstås inden for rammerne af et naturvidenskabeligt eller humanistisk paradigme alene. Behandling og rehabilitering af kræftpatienter fordrer et helhedssyn, og bogens splejsning af debatoplæg, selvhjælpsskrift og fagligt manifest er bestemt ikke noget dårligt sted at starte. LÆS OGSÅKvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke Ganske vist når bøger som denne formentlig kun de 20 procent, som har mindst brug for dem, men det er dog 20 procent bedre end ingenting. 'At leve med kræft' oplyser, diskuterer og maner myter i jorden, og den kommer vidt omkring, skønt kræftoverlevernes seksuelle og samlivsmæssige udfordringer traditionen tro forbliver en velbevaret hemmelighed. Lidt ærgerligt i så grundig en bog.