Depressive danskere står i kø hos psykologerne

Lyt til artiklen

På bare et halvt år er antallet af klienter med depressioner steget med næsten 300 procent i Lars Landbergs psykologklinik i Vordingborg. En klar konsekvens af nye tilskudsregler, der har gjort det muligt for alle voksne danskere at få tilskud til psykologbehandling i stedet for at klare problemet med antidepressiv medicin.

LÆS OGSÅ Fald i salg af piller mod depression

Ordningen er blevet et tilløbsstykke; alligevel er Lars Landberg nu tvunget til at afvise klienter med depressioner og angst. Der er ikke penge nok i Region Sjællands tilskudspulje.

»Man kan roligt sige, at vi er ved at blive kvalt i succesen«, siger Lars Landberg.

Psykolog bedre end piller
Tendensen er den samme landet over. Ventetiden til psykologbehandling for angst og depression er vokset med 44,5 procent på bare tre måneder, fra 5 til godt 7 uger, viser en ny undersøgelse fra Dansk Psykolog Forening.

Og ventelisterne kan blive længere endnu, siger foreningens formand, Eva Secher Mathiasen: »Vi er rigtig godt tilfredse med, at folk går til psykolog, for vi ved, det virker meget bedre end piller. Men problemet er, at denne ordning er født uden tilstrækkelige midler. Der er simpelthen ikke penge nok i rammen i forhold til mængden af borgere, som vil have denne hjælp«, siger psykologernes formand. Aldersloft fjernet sidste sommer Hidtil har tilskud til psykologbehandling af depressioner været forbeholdt danskere mellem 18 og 37 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her