Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) vil med en særlov sikre, at anmeldte sager om livmoderhalskræft, der efter de almindelige erstatningsregler er forældede, kan få mulighed for at søge erstatning hos Patientforsikringen.
Initiativet er direkte møntet på kvinder, som på grund af en it-fejl i regionerne ikke blev inviteret til regelmæssig screening for livmoderhalskræft, og som efterfølgende har måttet konstatere, at de har udviklet livmoderhalskræft, som ellers kunne have været opdaget, og hvor sagen ville blive afvist hos Patientforsikringen efter de nugældende regler, fordi den er over 10 år gammel.




























