Selv om Tessa Sallyman har en alvorlig, kronisk sygdom og lægernes ord for, at hun har brug for ekstra støtte for at gennemføre en uddannelse, har det været småt med hjælp undervejs. For eksempel var 360 kr. oven i almindelig su-takst det eneste, hun kunne få tildelt, mens hun gik på HF. Kresten Thomsen, som er vejleder på produktionsskolen AFUK, hvor Tessa gik i to år fra hun var 16-18, er ikke overrasket.
»I de sidste ti år er mulighederne for at få støtte for sådan en som Tessa blevet meget begrænset. Jeg sidder med masser af sager som hendes hver dag, og jeg vil ikke tippe hende store chancer for at få hjælp til noget som helst«.


























