1. Indledning
Psykiatri er ikke et nemt speciale. Det kræver meget tålmodighed og forståelse, og der er mange frustrationer. Jeg er sikker på, at psykiaterne sommetider bliver frustreret over patienter, der fortsætter med at ødelægge deres liv, mens de nægter at tage imod de gode råd, psykiaterne har givet dem om, hvordan de kunne få en bedre tilgang til livets mange problemer.
Denne bog handler imidlertid ikke om psykiaternes problemer. Den handler om, hvorfor psykiatrien ikke har leveret, hvad patienterne ønsker, og hvad konsekvenserne er af at fokusere på at bruge skadelige lægemidler af tvivlsom gavn. De fleste patienter responderer ikke på den medicin, de får, og desværre fører psykiaternes frustrationer over de manglende fremskridt ofte til, at de ordinerer endnu flere lægemidler eller højere doser, der skader patienterne yderligere.


























