Gratis HPV-vaccinationer til alle Danmarks drenge bliver ikke en realitet i den nærmeste fremtid.
Det slår sundhedsminister Astrid Krag (SF) fast, efter at lægefaglige eksperter og forskellige organisationer de seneste måneder har slået kraftigt på tromme for, at drenge ligesom piger bør have fri adgang til vaccinen, der bedst er kendt for at forebygge livmoderhalskræft.




























