Det skal kræve højere karakterer at komme ind på gymnasiet, som vi kender det, foreslår regeringen. I stedet skal en stor del af de unge gå på en ny uddannelse. Ambitionen er god, men metoden rammer socialt skævt, lyder kritik.

Her smuldrer den brede opbakning til regeringens stort anlagte reform med flere veje efter folkeskolen

Lyt til artiklen

Diagnosen er der umiddelbart bred enighed om.

Der er for mange unge, der ikke har et attraktivt tilbud, når de i dag går ud af 9. klasse. Enten fordi de ikke har karaktererne eller lysten til at gå på gymnasiet, men heller ikke er klar til at lægge sig fast på en af de i alt 101 forskellige erhvervsuddannelser. Eller også kommer de ind på gymnasiet, men slæber sig igennem tre år med oldtidskundskab og kemi eller dropper ud undervejs.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

Mest læste

    1

  1. Ungarns nye leder dirrede på stats-tv: »Du og dine kolleger har sværtet mig og min familie og støtter til«

    2. 2

  2. »USA’s udenrigspolitik er at drive flest mulige væk fra USA«

    3. 3

  3. Eksperiment overrasker forsker: Nyt studie overrasker: Chatbots presser de dygtige studerende

    4. 4

  4. Blomsterne var ikke klar til tusindvis af festivalgæster

    5. 5

  5. Urokkelige Leo udstiller Trump

    6. 6

  6. Nyhedsdirektør i DR: Det er ikke alene noget vrøvl, Christian Friis Bach

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her