Rygterne om et højere karakterkrav har, siden regeringsgrundlaget blev præsenteret for snart to år siden, affødt en del polemik. Tirsdag kunne tre ministre fra regeringen bekræfte dem.
Ud over at fortælle om nedlæggelsen af 10. klasse og hf og oprettelsen af en ny ungdomsuddannelse (epx) talte undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om, at det fremover i udgangspunktet vil kræve et karaktergennemsnit på 6 at komme ind på det almene gymnasium (stx) samt på handelsgymnasiet (hhx). På epx bliver snittet 2.




























