Alle skal gå i gymnasiet
Målet med reformen er, at stort set alle unge i fremtiden skal i gymnasiet efter 9. klasse med mulighed for at vælge tre spor: Den nye epx (2. eller 3. årig erhvervs- og professionsrettet), stx (alment gymnasium) og hhx (handelsgymnasium).
11.500 flere elever pr. årgang vil fremover få adgang til den nye epx, da karakterkravet er bestået – dvs. 2 i gennemsnit. Mens stx og hhx kommer til at kræve 6 i snit.
De nye ungdomsuddannelser kommer til at koste 10 procent mere, end de samme uddannelser koster samfundet i dag.
Farvel til 10. klasse
Fra 2030 vil det ikke længere være muligt at gå i 10. klasse, men regeringen lægger op til, at 10. klasse fortsat kan tages på efterskoler og frie fagskoler. Det vil ikke være muligt at aflægge eksamen og dermed forbedre sit snit fra 9. klasse. I stedet ønsker man, at flere skal gå direkte videre til den nye praktiske gymnasieuddannelse, epx, eller en af de bestående gymnasieuddannelser.
Sværere at komme på stx og hhx
Adgangskravet til det traditionelle gymnasium vil stige fra et gennemsnit på 5 til 6. Blandt de gamle gymnasier kan man i dag vælge mellem stx (alment), htx (teknisk) og hhx (handel). Det bliver også muligt at gå til en optagelsesprøve, hvis man ikke opfylder optagelseskravet.
Hvis det nye karakterkrav var gældende i 2023, ville mere end hver femte ikke være blevet optaget, viser en undersøgelse fra Rockwool Fonden.
Flere skal på nyt praktisk gymnasium
En stor del af hver årgang skal gå på den nye epx (erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse), der bliver placeret i alle 87 uddannelsesbyer i landet på eksisterende erhvervsskoler eller gymnasier. Målet er en kort skolevej for alle. Adgangskravet er, at man består 9. klasse – dvs. et snit på 2. Planen er, at også de nye epx’ere skal have en studenterhue. Den kunne være grøn, foreslår regeringen.
To eller tre år
Uddannelsen tager to år og giver adgang til erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelserne samt visse professionsbacheloruddannelser som bioanalytiker, radiograf og socialrådgiver. Med en overbygning på et 3. år kan man komme på f.eks. bygningskonstruktør, folkeskolelærer og sygeplejerske. Tager man en udvidet fagpakke på op til seks måneder, kan man komme ind på akademiske bacheloruddannelser.
Epx kort fortalt
I 1. g på den nye epx vælger eleverne en faglig linje, fx ’Velfærd og sikkerhed’, ’Håndværk og teknik’ eller ’Handel og kontor’. Valget er ikke bindende, men styrer dannelsen af klassen, så man har en fælles interesse. Klassen er omdrejningspunktet for det faglige og sociale.
I 2. g vælger eleverne retning: Erhvervsforberedende eller studieforberedende. Eleverne vil fortsat have nogle timer med stamklassen. Det giver direkte adgang til alle erhvervsuddannelser og akademiuddannelser samt visse professionsbacheloruddannelser.
De elever, der har valgt studieforberedende retning, kan tage et 3. år, der giver adgang til alle erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Fx bygningskonstruktør, folkeskolelærer og sygeplejerske. På overbygningen er det mere bogligt, og fagene vil være gymnasiale fag på A-, B- og C-niveau.
Hf forsvinder
Unge og voksne, som ikke tager den lige vej i det ordinære uddannelsessystem, eller som senere i livet ønsker at skifte spor, skal have gode og fleksible uddannelsestilbud i et nyt uddannelseslandskab. Hf-enkeltfag erstattes fremover af gymnasiale enkeltfag.
Stadig muligt at blive lærling
En praktisk erhvervsuddannelse (eud) er stadig en mulighed for unge, der allerede efter 9. klasse ved, at de ønsker at starte i lære som tømrer, VVS eller elektriker. Det er også muligt at gå i lære efter en epx. En erhvervsuddannelse (eud) vil også fremover give adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser evt. med supplering af gymnasiale fag.
Hvis man dumper...
For elever, der ikke består folkeskolens afgangseksamen (mindst 2 i snit), indføres en ret til den forberedende grunduddannelse (fgu). Retten gælder også for elever, der har afsluttet 9. og er begyndt på en uddannelse, de ikke kan fuldføre. På et fgu-forløb får eleverne faglig opkvalificering og mulighed for at afslutte med en prøve, der giver adgang til epx (erhvers- og professionsrettet gymnasieuddannelse) og eud (erhvervsuddannelse).
Klar i 2030
Regeringens udspil er planlagt til at starte i skoleåret 2030, dvs. at det er elever, der i dag går i 4. klasse, som skal indvie det nye bredere gymnasium med den nye epx, der fås både i en 2- og 3-årig version.
Kortere studietid til sygeplejersker
Regeringen vil skære tre måneder af professionsuddannelserne – f.eks. til sygeplejerske, pædagog, bioanalytiker eller bygningskonstruktør. Samtidig skal de studerende have flere ugentlige timer. Det er en del af et kvalitetsløft, som der er afsat 2,1 milliarder kroner til årligt på de professionsrettede og erhvervsrettede videregående uddannelser.
Samtidig åbner regeringen dørene for, at uddannelsesinstitutioner kan oprette nye studiepladser på engelsk. Regeringen vil have 400 nye studiepladser på engelsksprogede erhvervs– og professionsuddannelser.
Tvivl om det tekniske gymnasium
I regeringens uddannelsesreform er det tvivlsomt, om de tekniske gymnasier (htx) kommer til at bestå, når epx, den nye praktiske og erhvervsrettede guddannelse, bliver en realitet som planlagt i 2030.
Pilotforsøg i Aarhus
Børne– og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) håber på, at man flere steder i landet kan ’tyvstarte’ den nye epx, der først skal træde i kraft i 2030. Han har fået henvendelser blandt andet fra Aarhus Kommune, der gerne vil i gang.
fortsæt med at læse
