Lauritz synes, det er fedt med et højere karakterkrav, fordi det ville være skønt med mere fokuserede klassekammerater. Alfred frygter at miste vigtige venner med karakterkravet. Rosa kan lide ideen om en erhvervsrettet ungdomsuddannelse – for andre.
Duften er intens, når man lukker glasdøren op til aulaen på Nørre Gymnasium, ofte blot kaldet Nørre G, i Brønshøj, et af Københavns største gymnasier med en bredt sammensat elevgruppe, der sidder ved borde i klynger og ser på hinandens pc-skærme.




























