Lidt »nederen«, men på den anden side ikke »så slemt«. Sådan lyder vurderingen fra de to 8. klasseselever Thiago Rafael Fernandes Aalykke og Victor Monrad, når snakken falder på mobilforbuddet på deres skole.
»Jeg kan godt se det gode i det, for det er selvfølgelig sundt for os, at vi ikke hele tiden har telefonerne. Det er bedre, at man er nærværende og snakker sammen. Men det er også lidt nederen, fordi man bruger sin telefon til så mange ting«, siger Victor Monrad på 14 år.




























